Restaurant Tunit, er en unik fusion af grønlandsk kultur og dansk gastronomi, beliggende i hjertet af Hotel Nordbo på Vandsøvej 13.
Restaurant Tunit er opkaldt efter Hotel Nordbos store granitskulpturer af billedhuggeren Jens Erik Kjeldsen – kendt fra TV-serien Peitersen og Nordvestpassagen. Skulpturen Tunersuit, der står foran Hotel Nordbo på Vandsøvej, forestiller en moskusokse med en rytter i fuld størrelse.
Navnet ‘Tunit’ stammer fra Grønlands oprindelige folk, kendt for deres dygtighed som jægere og deres stærke forbindelse til det grønlandske landskab.
Vores mission er at skabe en gastronomisk oplevelse, der er forankret i begge kulturer. Vi kombinerer klassiske danske retter med friske, lokale grønlandske råvarer, inspireret af Tunit-folkets tilknytning til land og hav. Her vil du opleve sæsonbestemte råvare såsom fisk og skaldyr, vilde urter, lokale bær, rensdyr og moskus i vores skiftende menu.
Som en del af Hotel Nordbo, er Restaurant Tunit også et udstillingsvindue for den fantastiske kunst, der findes på hotellet. Vores lokaler er fyldt med kunstværker, der alle afspejler Grønlands natur og skaber et miljø, der indbyder til at slappe af, føle sig hjemme og nyde et godt måltid.
Vi er stolte af at kunne tilbyde en god spiseoplevelse, der forener grønlandsk kultur, dansk mad og kunst, der hylder naturen omkring os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Restaurant Tunit – Hvor Grønland og Danmark mødes.